I 18 år har Folketinget kendt til behov for nye arktiske krigsskibe – intet er sket. Før nu

Aftenmøder, papirer frem og tilbage, overvejelser, forhandlinger, drøftelser, milliarder, flere milliarder, Østersøen, Arktis. To skibe? Fire? Det ender med tre. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har de seneste uger haft rygende travlt med at lande en aftale med Folketinget om at indkøbe nye inspektionsskibe til Nordatlanten til at afløse de nedslidte skibe af Thetis-klassen, der blev søsat i årene 1989-1991 og siden har varetaget dansk suverænitet ved Grønland og Færøerne. Og mandag lykkedes det. Lige midt i TV 2 Nyhedernes 19-udsendelse trådte politikerne frem, alvorstunge, men tilfredse. Nu skal skibene så bygges – de kan dog først søsættes på den anden side af 2030, mere end 40 år efter at de sejlede første gang. Men som Berlingske nu kan fortælle, kommer udskiftningen af skibene langt senere, end eksperter har anbefalet. Et ekspertudvalg under Forsvaret fastslog allerede i 2007, for hele 18 år siden, at de fire skibe havde flere og voksende skavanker, og at de burde udskiftes fra 2020, viser materiale fra 2007-udvalget, som Berlingske har gennemgået. Alligevel har skiftende regeringer i 18 år undladt at afsætte penge til at bygge nye skibe, der endnu end ikke er på tegnebrættet, og som der endnu ikke er enighed om bevæbningen på. I stedet er der brugt et ukendt – men millionstort – beløb på at holde de stadig mere nedslidte skibe sejlende. I Forsvaret fungerer det ikke som i en virksomhed eller i en familie; at der spares op – hensættes – til at udskifte gamle biler eller trætte vaskemaskiner. Der er ingen penge undervejs til store investeringer. De kommer først, når det folketing, der nu måtte være valgt, synes det. »Politikerne skulle selvfølgelig allerede i 2007 have reageret og sat en proces i gang, få lavet et udbud, få designet skibene, få indgået en kontrakt, så vi, ganske som eksperterne forudså var nødvendigt, havde nye enheder nu i 2025. I stedet gjorde man … ingenting. Politikerne har bare udskudt og udskudt at tage en beslutning og samtidig tvunget besparelser ned over hovedet på Forsvaret«, siger generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen ph.d. Lars Bangert Struwe og fortsætter: »Konsekvenserne er tydelige: Skibene er nedslidte og har vanskeligt ved at løse deres opgaver – og samtidig er Forsvaret nødt til at bruge utrolig mange penge på at holde dem nogenlunde sejlende.« Helt klassisk Han bakkes op af Anders Puck Nielsen, orlogskaptajn, militæranalytiker og specialist i maritim krigsførelse ved Forsvarsakademiet. »Det er desværre klassisk. Det samme gælder for miljøskibene. Da jeg startede på de skibe i 2008, var de også forældede, og det var forventningen, at de snart skulle udskiftes, men der er stadig heller ikke sket noget,« siger Anders Puck Nielsen: »Problemet er, at penge først afsættes i forbindelse med et forsvarsforlig – der spares ikke op over årtier til de store investeringer. Så derfor ender vi ofte med at være bagud i forhold til at finde penge til de store anskaffelser. Det handler også om, at budgettet i mange år ikke har slået til. Politikerne har udskudt store udgifter for at undgå at spare andre steder. Hvis de nye inspektionsskibe skulle være klar nu, skulle pengene have været afsat i forsvarsforliget i 2018, hvor rammen var historisk lille,« siger han. I årevis har politikerne ladet inspektionsskibene sejle deres egen sø, trods voksende advarsler om deres elendige stand; nybyggeri har ikke været en dagsorden, i stedet skulle der bygges nye patruljeskibe til indsats i Østersøen. Først da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) besøgte Grønland i marts 2024, lød der nye toner: Da var tre af de skibe, der skulle sikre redningsberedskab og patruljering i Nordatlanten, tilfældigvis alle ramt af nedbrud. Han blev kritiseret af de grønlandske politikere og måtte til grønlandsk radio sige, at »Thetis-klassen har efterhånden mange år på bagen. Derfor må vi se på, hvornår vi skal have de fire skibe udskiftet«. Truuuuump Der skulle dog en Trump-storm til over fjorde og fjelde, før regeringen ud af det blå skrottede eller henlagde planerne om nye patruljeskibe til indsats i Østersøen, som der allerede er afsat 435 millioner kroner til at designe. I stedet indgik regeringen i hasteforhandlinger om en forsvarspakke til Arktis, herunder byggeriet af tre nye inspektionsskibe til adskillige milliarder, selvom alle i årevis har vidst, at det ville være nødvendigt at udskifte inspektionsskibene. Af rapporten fra 2007 om de fire inspektionsskibe fremgår det, at der vil være »en stigende fejlrate frem til cirka 2020, hvorefter nyanskaffelse vurderes at være nødvendig for fortsat at kunne opretholde kapaciteten« – idet der allerede er »en markant stigende fejlrate på dele af sensorsystemerne«. 2007, 2008, 2009 … Skibene blev meldt i »mindre tilfredsstillende stand« fra 2025, og det fik eksperterne ret i, men politikerne undlod i alle årene siden 2007 at træffe en beslutning om at bygge nye skibe eller afsætte penge til nybyggeri, uagtet at der går mindst seks-otte år fra beslutningen er taget, til skibene ser søen første gang. Lad os se lidt på nekrologen over de stolte inspektionsskibe, som søfolkene stadig elsker på grund af deres ro i hårdt vejr, her fra et såkaldt materielfagligt overblik fra 2020, der når frem til, at der skal afsættes et trecifret millionbeløb – formentlig, beløbet er i hvert fald overstreget med tre XXX’er – for at holde enhederne sejlende til 2030, uden at disse penge var afsat, i øvrigt: Generatorer kan »ikke dække det elektriske basisbehov«. Ventilationen er »ujævnt fordelt«. De »elektriske hovedtalere er slidte« og er mange steder så »sprøde og mørnede, at de knækker mange steder ved almindelig betjening«. Der mangler reservedele. Der er »relativt hyppigt fejl på hovedmotorstyringen«. Systemerne vurderes ikke levedygtige frem til udfasning. Sekundært system er »ikke pålideligt«. Centrifugerne er så gamle, at de snart ikke kan skilles ad og samles igen. Problemer med vandforsyningen. Kompressorer er nedslidte. Stabilisator er … ustabil. Proviantelevator »giver jævnligt problemer«. Mange baderum skal renoveres. Slidskader på møbler og køjer. Vand i smøreolien. Styringsmæssige udfordringer. Og sådan bliver det ved. Skrot dem I november 2022 fik en sagsbehandler ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse nok og skrev dét, han mente: »Enhederne har passeret det punkt, hvor det vil være mere økonomisk rentabelt at skifte dem ud, fremfor at vedligeholde dem,« og han holdt fast i den konklusion, selvom en kollega i det notat, Berlingske har adgang til, spurgte til dokumentationen. Under punkt 6 – »Anbefaling« – fremgik det køligt: »Med baggrund i ovenstående analyse anbefales det at indfase en afløser for Thetis-klassen hurtigst muligt.« Da Berlingske i 2023 viste dokumenterne til Jens Wenzel Kristoffersen, dengang analytiker hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet, var han næsten rystet. »Man kan ikke blive mere krystalklar i anbefalingen, end FMI er her. Den er vanskelig at sidde overhørig,« sagde analytikeren, som selv har været skibschef for Søværnet i Arktis. Og det handlede ikke kun om kroner og ører, men om besætningernes sikkerhed. »Der er sikkerhedsmæssige og driftsmæssige problemer, som medfører en risiko for, at noget kan gå galt,« sagde analytikeren, som anbefalede, at skibene blev udskiftet hurtigst muligt. Sådan gik det ikke. Der var stadig ingen penge, regeringen ville som nævnt i stedet bygge nye patruljeskibe, og i flere nyere analyser har Forsvaret forsøgt at lægge planer for, hvordan de fire skibe løbende kunne renoveres, så de kunne holdes sejlende frem til 2038, hvilket dog ville kræve en »meget omfangsrig opdatering af skibsskrog og tekniske systemer«. Først den ene vej, så den anden Nu er beslutningen taget, 18 år efter Folketinget blev bedt om at forberede sig, og det først efter nogle rundture i beslutningsprocesserne: Først skete der ingenting år efter år, så skulle skibene bare renoveres og pengene bruges på skibe til Østersøen, så skulle de bygges alligevel i stedet for skibene i Østersøen; så ville regeringen have to skibe, mens andre ville have tre, og så blev det tre, og generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen kritiserer netop politikernes lyst til at blande sig i detaljer: »Politikerne har gjort det fuldstændig rigtige ved at afsætte et meget, meget stort milliardbeløb til Forsvaret. Så langt, så godt. Men de har samtidig fuldkommen forsømt at lave en strategisk, overordnet plan for, hvad Forsvaret skal kunne; hvilke opgaver skal løses?« siger han: »Nu løber man så rundt fra delforlig til delforlig og tager beslutninger om nogle skibe her, noget andet her, skal det være to-tre eller fire? Dét, politikerne burde have gjort, var at sige til Forsvaret: I har 200 milliarder. Eller 300. Vi vil gerne have, at I løser disse opgaver. Sæt jer ned og find ud af, hvad det kræver. Sådan er det ikke, og det betyder, at politikerne, når der skal vedtages forsvarsforlig, forhandler om kapaciteter – skal der købes skibe og hvilke og hvor mange – til Forsvaret, selvom forhandlingerne burde handle om, hvilke opgaver Forsvaret nu skal løse.« Orlogskaptajn Jens Krogsgård Møller, militæranalytiker på Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet, er enig i, at »politikere har forsømt at justere de opgaver, Forsvaret skal løse, og imens er pengene blevet færre, men materiellet dyrere«. »Og så tror jeg også, at Forsvaret er blevet så politisk styret, at det ikke tør sætte stolen for døren over for politikerne og klart sige: Det her kan vi ikke løse for de penge, vi har,« siger han. Norge laver lange planer Anderledes er beslutningsgangen på forsvarsområdet da også i søsterlandet Norge, hvor regeringen har fremlagt en detaljeret langtidsplan for årene 2025-2036, der nøje beskriver, hvad norsk forsvar skal kunne, og hvilket materiel der skal købes; beslutninger om skibstyper og raketter og kampvogne og antal og opgaver tages ikke i lukkede rum i en sen nattetime, men er resultat af en langvarig tænkeproces. Af planen, der er lavet på baggrund af arbejdet fra den norske forsvarskommission og den norske forsvarschefs fagmilitære rådgivning, fremgår det for eksempel, at den norske flåde i årene 2025-2028 skal levetidsforlænge de nuværende fregatter og fra 2029-2033 indfase »mindst fem nye fregatter«. Forsvarsordfører for Liberal Alliance Carsten Bach efterlyser også i dansk sammenhæng mere kontinuitet og planlægning, så politikerne ikke »pludselig« skal finde penge til nyanskaffelser, når behovet har været kendt i årtier. »Vurderingen fra 2007 om, at inspektionsskibene ville fungere mindre tilfredsstillende fra 2020-2025, er jo præcis det, vi har været vidner til. Fadæsen ligger jo i det politiske svigt, det har været, at der ikke på det tidspunkt eller efterfølgende har været en regering og en minister, der har villet lave en langsigtet flådeplan, som har taget stilling til, hvad der skulle ske efter 2025, for der burde jo være nye skibe klar nu,« siger han. Regeringen og Folketinget er enige om, at der allerede i marts 2025 netop skal fremlægges en samlet flådeplan, og Liberal Alliance ønsker i den forbindelse, at den operative levetid på nye skibe skal begrænses til cirka 25 år for på den måde »løbende at tvinge beslutninger om udskiftning igennem og for at sikre en kontinuitet i planlægningen, alle internt og eksternt kan forholde sig til«, siger forsvarsordfører Carsten Bach. Minister erkender nedslidte skibe Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at inspektionsskibene »er aldrende og nedslidte og står foran udskiftning«. »Som jeg tidligere har sagt, har skiftende ministre, regeringer og forligskredse tilsammen et ansvar for, at Forsvaret står, hvor det står i dag,« udtaler han i et skriftligt svar. »Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi i forsvarsforligskredsen har indgået en aftale om en markant styrkelse af Forsvarets kapaciteter i Arktis, herunder besluttet at få indkøbt tre nye inspektionsskibe. Og ikke nok med det, så er det klart meldt ud, at der også vil komme en langsigtet flådeplan i marts og endnu en delaftale i dette halvår om yderligere styrkelse af Forsvaret i Arktis.« »Det er vigtige skridt i styrkelsen af Forsvaret og sikkerheden i Arktis og Nordatlanten, hvor de sikkerhedspolitiske spændinger gør det nødvendigt at øge tilstedeværelsen i fremtiden,« siger ministeren. https://www.berlingske.dk/indland/i-18-aar-har-folketinget-kendt-til-behov-for-nye-arktiske-krigsskibe-intet